Passepartout 31

17. årgang · 2011 · 169 sider

I den kreative, praktiske proces kommer noget til syne, som hverken kan forklares eller forstås ved reduktion til de elementer og substanser, der indgår i processen. Dette temanummer undersøger muligheder for at tænke med og teoretisere over det, der kommer til syne. Udgivelsen har med andre ord med fænomenologi at gøre. Det græske ord for tilsynekomst er netop phainomenon, og når vi gør »fænomenet tilsynekomst« eller »fænomenet fænomen« til emne for dette temanummer, er det med inspiration fra fornyelsen af den fænomenologiske tradition, som knytter sig til blandt andre Martin Seel og hans Ästhetik des Erscheinens samt Gernot Böhmes mangefacetterede undersøgelser af atmosfærens fænomen.

Én af grundene til, at vi interesserer os for en dialog mellem det, der kommer til syne i den praktiske proces, og teoriens muligheder for at forstå det tilsynekommende, er den tilnærmelse mellem praksis og teori, som i disse år finder sted på både universiteter og arkitektskoler. Universiteterne synes i dag at være åbne for praksis-baserede ph.d.-afhandlinger, mens ph.d.-afhandlinger fra arkitektskolerne skal sikres en teoretisk-videnskabelig basis. Ideen til dette temanummer udspringer af et ph.d.-seminar og forskersymposium, som i regi af Danske Forskerskoler i Arkitektur og Design (DKAD) blev afholdt på Kunstakademiets Arkitektskole i 2008. I symposiet deltog blandt andre Renaud Barbaras, David Leatherbarrow og David Summers, hvis oplæg siden er blevet bearbejdet til de bidrag, man finder i dette temanummer.

Teksterne af Andersen & Oxvig, Barbaras, Leatherbarrow og Summers har tidligere været publiceret på engelsk i Paradoxes of Appearing (Lars Müller Publishers, 2009), og de er derfor ikke blevet peer-reviewed.

De processer, der kendetegner begrebsdannelse og menneskets erfaring med verden, skitseres i de følgende artikler på forskellig vis med udgangspunkt i kunst og arkitektur, som afspejler refleksionen over mødet med verden. Ikke alle artiklerne afspejler direkte den nye fænomenologiske tilgang, men vi mener, at de på forskellig vis synliggør og fremmer et blik for interaktionen mellem sansning og refleksion. Vi håber, at denne udgivelses forsøg på at sætte ord på tilsynekomstproblematikken kan bidrage til en fornyet dialog og forståelse mellem på den ene side den kreative proces og arbejdet med materialerne, og på den anden side det arkitektur- og kunsthistoriske arbejdsfelt.