Kontakt os

Brug formularen til højre til at sende os en besked. Du kan fx henvende dig om bestilling af udgivelser, abonnement, forsendelse – eller hvis du ønsker at skrive for Passepartout.

Langelandsgade 139
DK-8000 Aarhus C
Danmark

8716 2794

Passepartout er et kunsthistorisk tidsskrift ved Aarhus Universitet, som udgives to gange årligt. Hver udgivelse er en antologi af artikler, der belyser et tema fra forskellige vinkler.

pp-32.jpg

3D/Monumentskulpturobjektinstallation

 

Passepartout 32

17. årgang · 2011 · 265 sider

Med dette nummer sætter vi under den megalomane overskrift 3D/monumentskulpturobjektinstallation fokus på aktuel kunsthistorisk forskning i tredimensional kunst. For 15 år siden, i 1994, udgav Passepartout nr. 3 under overskriften »Skulptur«. Heri fokuseredes navnlig på, hvordan den kunsthistoriske forskning gennem tiden har afgrænset, analyseret – og bedømt – Skulpturen med stort S. Med indsigten herfra in mente tager nr. 32 derimod udgangspunkt i den uafgrænselighed – eller i hvert fald værgen mod afgrænsning og nagelfaste definitioner – som er fremherskende ikke alene i rigtig megen samtidskunst, men som også præger kunsthistoriske analyser af såvel nutidig som ældre tredimensional kunst.

I 3D/monumentskulpturobjektinstallation præsenterer Passepartout en række væsentlige, nyskrevne bud på, hvordan den æstetikfaglige forskning konkret håndterer denne, æstetikteoretiske såvel som værkslige, erfaring af den tredimensionale kunsts forhandlingsvillige definitioner og grænser. For begreberne eksisterer jo og benyttes flittigt. Blot nu med en bevidsthed om, at fænomener som ‘monument’, ‘skulptur’, ‘objekt’ og ‘installation’ ikke er velafgrænsede kasser til opbevaring af kunst, men begreber til forhandling. I dette store felt har det nummer af Passepartout, du holder i hånden, to ‘slagsider’ – dels mod nyere dansk kunst og dels mod analyser af og teorier om monumenter. Foruden den peer-reviewede akademiske del har vi fornøjelsen af at præsentere fem kunstneriske bidrag, der på forskellig vis sætter nummerets tema i perspektiv. Papfar – alias den danske kunstner Søren Behncke – har givet Passepatout ‘Det blå stempel’ i form af et fold-selv-værk, der er vedlagt udgivelsen. Forfatterne Ursula Andkjær Olsen, Merete Pryds Helle, Lars Bukdahl og Jens Blendstrup har desuden skrevet små, personlige skulpturfortællinger – helt eksklusivt til Passepartouts læsere. De fire for­tællinger udgør en ‘interzone’ eller pause, hvor de kunsthistorisk teoretiske regler, der hersker i resten af nummeret er sat ud af spil.


Indhold

Forord
Redaktionen

Fra assemblage til sammenfaldsskulptur
Magnus Thorø Clausen

Tekstil-plastik
Peter Brix Søndergaard

Don’t just look! Move!
Bodil Monrad og Nanna Liengård Ruge

Bourgeois’ celler – med fængslet som model
Devika Sharma

Skulpturer om skulptur(er)
Lise Skytte Jakobsen

Nok høre, men ikke røre: rundt om Morten Strædes Ulisse
Jacob Wamberg

The American Sculpture Park as Specific Site
Rebecca Lee Reynolds

+ Interzone 6: Skulptur på opfordring
Ursula Andkjær Olsen, Merete Pryds Helle, Lars Bukdahl og Jens Blendstrup

Oversætterens forbemærkning til Alois Riegls »Den moderne Monumentkult«
Inge Lise Mogensen Bech

Den moderne Monumentkult
Alois Riegl

Monumentalitetens udfordringer og udvikling i det moderne
Rikke Stenbro

Reframing the Workers’ Militia Monument in Post-Unification Berlin
Kristine Nielsen

Installationskunsten mellem billede og scene
Anne Ring Petersen

+ Det blå stempel
papfar

Temaredaktion

Lise Skytte Jakobsen
Nina Lund Mogensen
Thilde Nyborg Nielsen
Linda Højgaard Svendsen
Lise Bøgh Sørensen

Pris og bestilling

DKK 130,–
NOK 140,–
SEK 160,–
EUR 17,50